Kassevogn væltet: Autotrailer gik i slinger på landevej


SABRO: Føreren af en kassevogn med en efterspændt autotrailer havde en mildt sagt uheldig mandag aften.

En kassevogn med auto trailer kørte mandag aften ad Stillingvej ved Sabro, da traileren af ukendte årsager pludslig begyndte at komme i slinger.

Føreren af kassevognen forsøger at få kontrol over sit vogntog, men det hele ender med at traileren vrides af krogen hvorefter kassebilen fortsætter ud på en mark, og ender uelegant liggende på taget.

De to unge mænd i bilen slap begge uskadt fra den ublide medfart, mens kassevognen formentlig er totalskadet. Bilen som befandt sig på autotraileren slap fra det ærgerlige uheld med en mindre skade på fronten.