Eftersøgning: Mennesketom sejlbåd driver på Øresund


Arkivfoto


Forsvarets søredningstjeneste har onsdag formiddag igangsat en eftersøgning på Øresund syd for Amager, hvor en sejlbåd er set drive på vandet.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Sejlet på båden er sat, men der er tilsyneladende ingen personer om bord.

– Lidt før klokken 9 modtog vi en anmeldelse fra en borger, der har set en mennesketom sejlbåd drive på vandet. Vedkommende har holdt øje med båden gennem 20 minutter, siger vagthavende ved redningscentralen Jan Møller Nielsen.

– En helikopter og flere både er på vej til området for at undersøge, om den, der har været om bord, er faldet i vandet, siger han.

Søredningtjenesten har ikke oplysninger om, at nogen savnes efter at være sejlet ud på Øresund. Men fordi sejlet er sat, er det oplagt, at en person har været på båden og er faldet i vandet.

/ritzau/