ODENSE: Fyns Politi er tirsdag eftermiddag til stede med flere patruljer i Vollsmose ved Lærkeparken efter et knivstikkeri i en lejlighed. En 21-årig kvinde blev stukket ned af sin egen far.
Ifølge Fyns Politi er en person stukket med kniv og kørt på sygehuset efter det der betegnes som ‘en hændelse i en familie’. Der blev slået alarm om knivstikkeriet kl. 13.39, og politi samt ambulancer var fremme på stedet kort efter.
Den formodede gerningsmand er anholdt, og Fyns Politi oplyser på Twitter at intet tyder på andre implicerede end offer og gerningsmand. Politiet forbliver dog i området for at lave den nødvendige efterforskning og sikring af de tekniske spor i sagen.
Ifølge lokale kilder i området skal der være tale om en ung kvinde af anden etnisk oprindelse end dansk som er blevet stukket af sin egen far af endnu ukendte årsager.
Det er nu bekræftet at der var tale om en ung kvinde på 21 år, som blev stukket af hendes egen far på 53 år i lejligheden. Ifølge BT skal kvindens tilstand være kritisk.