Påklædt skelet fundet ved Cricketklub

BRØNDBY: Fredag eftermiddag er der blevet fundet et lig af et menneske på en cricketbane på Svanholm allé.

Københavns Vestegns Politi har fredag eftermiddag og aften haft afspærret et stort område omkring Svanholm Cricketklub hvor en hundelufter tidligere på dagen fandt et lig.

Liget var ifølge de forløbige oplysninger påklædt, men var stort set skeleteret. Politiet har fredag aften omkring kl. 22.45 indstillet arbejdet på findestedet, og kan endnu ikke komme med nogen nærmere oplysninger om sagen.

Politiet oplyser dog at have en formodning om hvem den dødfundne person er, men afventer de retsmedicinske undersøgelser.