En brand i en industribygning i Hedensted gav nytårsnat brandvæsenet en hel del udfordringer.
Branden raserede virksomheden Pri-Dana på Odinsvej i Hedensted.
Virksomheden produceret printplader, så der var kemikalier på stedet.
Under slukningsarbejdet fik to røgdykkere syre på hænderne og måtte efterfølgende behandles på hospitalet.
– Der var meget syre i den hal, der brændte, og da vi fandt ud af det, måtte vi lave hele vores indsats om. Inden da havde vi nået at indsætte røgdykkere i hallen, så jeg fik to mand ud, der havde fået syre på hænderne, fortæller indsatsleder ved Sydøstjyllands Brandvæsen, Rene Hemberg til Horsens Folkeblad.
Indsatslederen udtaler videre til Horsens Folkeblad, at det lykkedes brandfolkene at redde størstedelen af virksomheden, men den ca. 1000 kvadratmeter store produktionshal udbrændte totalt.