Fængslet i 12 dage for grov vold: Skød folk med hardball-våben


Arkivfoto


Tre unge mænd skal foreløbig blive bag tremmer for at køre omkring i det indre København natten til lørdag og skyde tilfældigt forbipasserende ned på tæt hold med hardball-pistoler.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det står klart efter et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt.

Her blev de unge varetægtsfængslet i 12 dage, alle sigtet for grov vold.

Flere af ofrene for kuglerne har efterfølgende været forbi skadestuen for at blive behandlet og for at få dokumenteret skaderne. Ingen af dem kommet alvorligt til skade, selvom der er blevet skudt fra tæt hold.

Det var en politipatrulje, der ved totiden spottede bilen med de tre mænd på Frederiksberg. I bilen fandt man adskillige hardball-pistoler – både fjederdrevne og gasdrevne.

/ritzau/