Arkivfoto
Torsdag sen eftermiddag faldt en mand i havnen i Næstved. Det endte med, at han blev arresteret.
Manden faldt i havnen torsdag omkring klokken 16 ved havnen i Næstved. Folk forsøgte at hjælpe manden, men han ville umiddelbart ikke op af vandet.
Efter noget tid takkede han dog ja til hjælpen og kom op af vandet.
Kort efter kom politiet frem til stedet. Manden nægtede nu at oplyse sit navn og fødselsdag til politiet, og han blev derfor anholdt klokken 16.38 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven.
Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor hans identitet blev fastslået. Der var tale om en 55-årig mand fra byen.