Politiet efterlyser denne mand for groft overfald


Overvågningsbilleder fra Københavns Vestegns Politi af gerningsmanden til vold. Billederne er maskeret efter, at politiet har identificeret ham d.24 juli 2015.


I forbindelse med det grove overfald begået onsdag den 1. juli 2015 ca. kl. 1400 på Hvidovre station, søger Københavns Vestegns politi forsat hjælp til identifikation af gerningsmanden samt vidner, der har set overfaldet.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Overfaldet på Hvidovre Station begyndte, da en 38-årig mand bad gerningsmanden om at holde op med at spytte på jorden. Herefter blev den 38-årig angrebet med et knytnæveslag i ansigtet og siden et spark i hovedet. Det endte med at den forurettede blev skubbet ned på skinnerne. Han blev formentlig slået bevidstløs af faldet og blev liggende på skinnerne, til han blev hjulpet op af vidner på perronen.


Overvågningsbilleder fra Københavns Vestegns Politi af gerningsmanden til vold.

Overfaldet blev set af mange vidner og optaget af stationens overvågningskamera, men er først siden kommet til politiets kendskab, da forurettede i første omgang ikke anmeldte det.

Gerningsmanden beskrives som østeuropæisk/mellemøstlig af udseende, 35-40 år, ca. 180 cm høj, almindelig af bygning, kort sort hår, fuldskæg. Han var ført solbriller, hvid T-shirt, sorte bukser samt sorte sko. Gerningsmanden medbragte en sølvgrå herrecykel, hvorpå der hang et stort indkøbsnet på styret.

Gerningsmanden har været efterlyst før, men inden for de sidste dage, er der kommet nye oplysninger frem om mandens færden før og efter overfaldet.
Vidner har til Københavns Vestegns Politi oplyst, at gerningsmanden er set i Rødovre før overfaldet og på en café på Frederiksberg efter overfaldet.

Gerningsmanden er med stor sikkerhed set ved Roskildevej 290 i Rødovre ca. kl. 0630 den 1. juli, stå og ryge op ad en bil. Han er igen med overvejende sikkerhed set den 2.3. eller 4. juli ved 19 tiden på Café Phenix på Allegade 8 på Frederiksberg, hvor han talte dansk med accent og betalte med en 1.000 kr. seddel.

Politiet opfordrer på den baggrund, igen vidner der har set overfaldsmanden, til at kontakte os, lige som vi forsat også gerne hører fra folk der ved hvem han er.

– Der er tale om et særdeles groft og umotiveret overfald, der kunne være endt fatalt. Vi håber derfor meget at offentligheden kan hjælpe os med at identificere gerningsmanden, siger John Bergvold der leder efterforskningen af sagen for Københavns Vestegns Politi.

Vidner der ved hvem gerningsmanden er, har set overfaldet eller kender til gerningsmandens færden den 1. juli, bedes kontakte Københavns Vestegns Politi på 43861448 eller 114.


Overvågningsbilleder fra Københavns Vestegns Politi af gerningsmanden til vold.