21-årig cyklist i kritisk tilstand efter påkørsel


AARHUS: Lørdag aften kl. 20.13 skete der et færdselsuheld i det lysregulerede kryds beliggende Viby Ringvej / Søren Frichs Vej i Åbyhøj, her ramte en bil en cyklist med alvorlige følger.

En 21-årig kvindelig bilist førte sin bil i nordlig retning i omhandlede kryds, hvor hun ramte en 20-årig mandlig cyklist fra Aarhus, der cyklede mod vest.

I forbindelse med sammenstødet pådrog den mandlige cyklist alvorligt hovedtraume, og seneste opdatering fra sygehuset søndag er, at tilstanden er meget kritisk.

Politiet har undersøgt uheldsstedet bl.a. med bilinspektør, og en nærmere forklaring af årsagen til uheldet afventer disse undersøgelser samt vidneforklaringer.