Arkivfoto
Flere end fem procent af 11-årige børn har forstyrret spisning. En del af dem bruger afføringsmidler, kaster op og faster for at tabe sig.
Det oplyser Danmarks Frie Forskningsfond på baggrund af talmateriale om næsten 100.000 børn.
Epidemiolog og lektor Katrine Strandberg-Larsen fra Københavns Universitet modtager onsdag forskningsgrantet Sapere Aude: Forskningsleder. Det får hun fra Danmarks Frie Forskningsfond, der støtter projektet.
Lektoren skal undersøge sammenhængen mellem forstyrret spisning i barndommen og udviklingen af en egentlig spiseforstyrrelse.
I projektet skal hun lede en gruppe forskere, som skal analysere data fra Danmarks største såkaldte fødselskohorte. Det er statistikernes betegnelse for en befolkningsgruppe, der har fælles karakteristika – for eksempel samme fødselsår – og som underkastes undersøgelser over længere tid.
Godt 95.000 børn er blevet fulgt, helt fra deres mødre bar dem i maven. Børnene blev født mellem år 1996 og 2003.
Der indsamles stadig registerdata og laves undersøgelser med spørgeskemaer med dem løbende.
Da de var 11 år, udfyldte de et spørgeskema. Ud fra de data kunne forskerne se, at seks procent af drengene og otte procent af de 11-årige piger havde forstyrret spisning.
– Vi spurgte dem blandt andet, om de brugte afføringsmidler, kastede op, overspiste eller fastede i et helt døgn for at tabe sig. Og vi endte på et tal på over fem procent. Det synes jeg, er alarmerende, siger epidemiolog og lektor Katrine Strandberg-Larsen.
Dog er det mindre end én procent af de 11-årige, der opfylder kriterierne for at have en egentlig spiseforstyrrelse.
Kriterierne går blandt andet på BMI – det såkaldte kropsmasseindeks – der er et udtryk for forholdet mellem en persons vægt og højde.
I det nye studie ser forskerne på data fra børnene, når de er 18 år. Det regner med at få data fra omkring 50.000 unge.
Der skal blandt andet indsamles data og udvikles algoritmer, som kan finde mønstre og pege på risikofaktorer i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse.
– Der er meget, der tyder på, at når moren selv har spiseforstyrrelser, er det en meget stærk risikofaktor. Vi vil se på, om det er fordi, at moren ikke tager nok på, mens hun er gravid.
– Og vi vil gerne se på, om det er en risikofaktor, at moren er stresset, mens hun er gravid. Vi vil også se på, om det, at børnene selv er stressede gennem livet, er en risikofaktor for, om man udvikler en spiseforstyrrelse, siger Katrine Strandberg-Larsen.
De nye studie begynder i september 2019.
/ritzau/
