Mand dræbt i trafikulykke: En flygtet fra stedet


VALLENSBÆK: En mand er dræbt og en person er flygtet efter et voldsomt trafikuheld på Holbækmotorvejen tirsdag aften.

Den spærrede vej er Rute 21, Holbækmotorvejen, fra København mod Roskilde ved Vallensbæk N. Der er totalt afspærret efter det voldsomme uheld, hvor både politi, teknikere, bilinspektør og redningsmandskab skal arbejde på stedet.

Motorvejen forventes først genåbnet sidst på natten, så alle bilister opfordres til at finde andre veje.

– Alvorligt færdselsuheld på Holbækmotorvejen mod øst før afk. 3. En mand er afgået ved døden. Motorvejen spærret indtil videre. Find alternativ rute, lyder den korte besked fra Københavns Vestegns Politi.

Der er en stor politistyrke på stedet, og der søges bla. med politihunde i hele området efter en person som er flygtet til fods fra stedet, det oplyser kilder til Local Eyes på stedet.