Arkivfoto
Mens debatten om flyrejsers markante CO2-udledning og dårlige indvirkning på klimaet raser, så kappes selskaber i luftfartsindustrien om at blive det første, der kan sende eldrevne passagerfly på vingerne.
Udviklingen går hurtigt, og passagerrejser med elektriske fly er kun få år ude i fremtiden.
Det fortæller seniorrådgiver Olav Mosvold Larsen fra det norske statsejede selskab Avinor, der blandt andet driver lufthavne i Norge.
– Der er hundredvis af små og store selskaber, der arbejder med at udvikle elektriske fly, siger han.
– Med den information, vi har fra flyproducenter som Boeing og Airbus, så arbejder de på koncepter, der fra cirka 2030 vil kunne flyve med op mod 100 passagerer omkring 1000 kilometer i såkaldte hybridfly. Det vil passe godt til nordeuropæisk luftfart.
Den norske regering har stort fokus på at elektrificere trafikken til lands, til vands og også i luften for reducere CO2-udledningerne.
Derfor har Avinor til opgave at følge markedet og se på, hvordan der kan sættes fart i udviklingen.
Luftfartsselskaberne SAS og Wiederøe er partnere i projektet.
De første elektriske passagerfly bliver ifølge seniorrådgiveren fly med elektriske motorer, hvor en generator om bord kan oplade batterierne undervejs.
– Med den type flymaskiner tror vi på, at al norsk indenrigsflytrafik kan være elektrificeret inden 2040, siger han.
Han nævner, at amerikanske Zunum Aero, som blandt andet Boeing og lavprisselskabet JetBlue står bag, har meldt sig klar med et 12-personers hybridfly i 2022.
Senest har det britiske lavprisselskab Easyjet, som samarbejder med producenten Wright Electric, meldt sig på banen. De vil indsætte elfly på udvalgte ruter på op til 500 kilometer i 2027.
Ifølge luftfartsanalytiker Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er det naturligt, at man i branchen kappes om at komme først. Fremtidens elfly vil nemlig også være billigere i drift.
– Tendensen går i retning af, at det bliver dyrere at flyve med almindeligt brændstof, og politikerne indfører flere afgifter. Så det er klart, at man skal have et modsvar i branchen, siger han.
Men de konkrete udmeldinger møder en vis skepsis. Ifølge Jacob Pedersen bliver ny teknologi ofte forsinket inden for luftfarten.
Og Peter Omand Rasmussen, lektor ved Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet, forventer, at det vil kræve “en revolution inden for batteriteknik”.
– Det kan godt være, at udviklingen kan komme til at gå hurtigt. Men som det er nu, er energitætheden i batterier simpelthen alt for ringe i forhold til for eksempel flybrændstof.
Det har da også ifølge Olav Mosvold Larsen lange udsigter, før der kan sættes elfly ind på de oversøiske distancer.
/ritzau/
