Mand forgreb sig på frikadeller i Kvickly – det kommer til at koste dyrt


Arkivfoto


En mand kommer formentlig til at betale dyrt for nogle supermarkedsfrikadeller. Han spiste dem i butikken og forlod uden at betale. Nu kan han se frem til en klækkelig bøde for butikstyveri.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Mandag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra Kvickly på Kvægtorvet i Næstved.

En 45-årig mand fra Næstved havde forgrebet sig på frikadeller inde i butikken. I følge butikspersonalet havde han spist for 21 kroner, hvorefter han forsøgte at forlade stedet uden at betale.

Den 45-årige blev dog standset og tilbageholdt, og da politiet ankom kort efter, blev han sigtet for butikstyveri.

Det bliver således nogle meget dyre frikadeller, som manden nød i butikken, for nu kommer der en bøde fra politiet oveni.

Butikstyveri afgøres typisk med en bøde på det dobbelte af det stjålnes værdi.

Den 45-årige slipper dog ikke med en bøde på 42 kroner, for bøden kan ikke være under 500 kroner, når gerningsmanden er over 18 år.

Dertil kommer betale 500 kroner til den såkaldte Offerfond, så frikadelle-fornøjelsen kommer til at koste manden tusind kroner.