Bargæst gemte kokain i strømperne


Arkivfoto


AARHUS: En 22-årig mand blev natten til fredag kl. 03.47 sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og bortvist i to år fra den beværtning på Åboulevarden i Aarhus C, som han var gæst på.

En dørmand opdagede, at den 22-årige gemte en pose med kokain i sin lomme, tilbageholdt ham og kontaktede politiet. Da patruljen kom frem erkendte den 22-årige, at det var hans kokain, men at han ikke havde mere på sig.

Det viste sig dog ikke at være sandt. For da betjentene visiterede ham, fandt de yderligere to poser med kokain gemt i hans strømper.