Poltifoto af den efterlyste.
En 38-årig mand blev angrebet med knytnæveslag og spark i ansigtet på Hvidovre Station. Derefter blev han skubbet ned på skinnerne, hvor han blev liggende bevidstløs.
Episoden skete onsdag den 1. juli omkring klokken 14.
Overfaldet blev fanget af overvågningskameraer, og politiet efterlyser nu både gerningsmanden og vidner til det brutale angreb.
Overfaldet begyndte, da den 38-årige mand bad gerningsmanden om at holde op med at spytte på jorden.
Herefter blev den 38-årige angrebet med et knytnæveslag i ansigtet og siden et spark i hovedet. Det endte med at den forurettede blev skubbet ned på skinnerne. Han blev formentlig slået bevidstløs af faldet og blev liggende på skinnerne, til han blev hjulpet op på perronen af vidner.
Gerningsmanden beskrives som østeuropæisk af udseende, 35-40 år, ca. 180 cm høj, almindelig af bygning, kort sort hår, fuldskæg. Han var ført solbriller, hvid T-shirt, sorte bukser samt sorte sko.
Gerningsmanden medbragte en sølvgrå herrecykel, hvorpå der hang et stort indkøbsnet på styret.
Vidner der ved hvem gerningsmanden er eller har set overfaldet, bedes kontakte Københavns Vestegns Politi på 43861448 eller 114.