Cult får bøde for brug af vold i reklamefilm


– I Cult reklame filmen ser man en dreng, som drikker Cult, og som opfører sig voldeligt. Arkivfoto


Retten i Aarhus idømmer energidrikvirksomheden Cult en bøde på 100.000 kroner for brud på markedsføringsloven.

Like localeyes.dk på Facebook

Sagen stammer tilbage fra 2011, og mandag er der langt om længe faldet dom i sagen.

Kathrine de Neergaard fra Forbrugerombudsmanden har ført sagen på vegne af anklagemyndigheden.

Hun oplyser til Ritzau, at sagen drejer sig om en reklamefilm rettet mod børn og unge, hvor Cult har brugt vold som virkemiddel.

– I filmen ser man en dreng, som drikker Cult, og som opfører sig voldeligt, fortæller Kathrine de Neergaard.

Striden har stået om, hvorvidt reklamen har været rettet mod børn og unge. I så fald er det nemlig ulovligt at anvende vold som virkemiddel.

– Det er en overtrædelse af markedsføringslovens paragraf 8, fortæller Katrhine de Neergaard.

Cult har mulighed for at anke dommen til Vestre Landsret.

/ritzau/