16-årig amok på kæreste: Slog og tog halsgreb


Arkivfoto


En 16-årig dreng blev onsdag anholdt, efter han var gået amok på sin kæreste og både havde slået og taget halsgreb på hende.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Episoden skete onsdag formiddag på en adresse på Sandvedvej i Fuglebjerg på Sydsjælland.

Her var et ung kærestepar, en 17-årig pige fra Brønshøj og en 16-årig dreng fra København kommet i et voldsomt skænderi. Det blev så voldsomt, at den 16-årige dreng både slog og tog halsgreb på pigen.

Den 16-årige dreng blev derfor anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Han blev taget med på politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen sen onsdag eftermiddag.