SKÆLSKØR: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog søndag aften kl. 19.22 anmeldelse om overfald på en mand på Jernbanevej, hvor ofret var blevet stukket med en kniv.
Den forurettede mand, der endnu ikke er endeligt identificeret, har pådraget sig en alvorlig stiklæsion i brystet. Han er indlagt og under fortsat behandling. Der kan ikke oplyses nærmere om hans tilstand.
Politiets efterforskning førte senere på aftenen frem til en 53-årig mand fra lokalområdet, der er anholdt og sigtet for forsøg på manddrab. Der vil senere blive taget stilling til, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.
– Der arbejdes fortsat på at klarlægge hændelsesforløbet, hvorfor der ikke kan oplyses nærmere, skriver Vice-politiinspektør Søren Ravn-Nielsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, i en pressemeddelelse.