Fem mænd anholdt for grov vold i Vordingborg


– Vi har anholdt fem unge mænd, som mistænkes for at stå bag overfaldet. Det skete i forbindelse med et indbrud, siger politikommissær Helle Kristoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Arkivfoto


Tre mænd er natten til torsdag blevet overfaldet med slag fra et bat i Algade i Vordingborg.

Like localeyes.dk på Facebook

Forbrydelsen skete omkring klokken 01, og et par timer senere lykkedes det politiet at anholde en gruppe mistænkte.

– Vi har anholdt fem unge mænd, som mistænkes for at stå bag overfaldet. Det skete i forbindelse med et indbrud, siger politikommissær Helle Kristoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

Hun ved endnu ikke, hvad der ligger til grund for overfaldet. Det er heller ikke klart, hvor slemt de forurettede er kommet til skade.

– Men en af dem er under behandling på sygehuset. Vi har ikke haft anledning til at afhøre nogen af dem endnu, siger politikommissæren.

De anholdte er i aldersgruppen 16-23 år. I løbet af dagen vil politiet tage stilling til, hvor mange af dem, der skal fremstilles i grundlovsforhør.

– Overfaldet er så alvorligt, at de bliver sigtet for grov vold, siger Helle Kristoffersen.

/ritzau/