Vild video: Pistolmand springer ud af bil og affyrer flere skud for at dræbe


Foto/video: Politiet


Politiet har tirsdag frigivet en video optaget af et drabsforsøg i februar i Københavns nordvestkvarter.

Det var en 28-årig mand, der onsdag den 21. februar omkring klokken 21:35, blev forsøgt dræbt på Bygmestervej nr. 15 i København NV.

Ved drabsforsøget forblev chaufføren i bilen, mens pistolmanden steg ud ad højre bagdør og løb over mod offerets bil, hvor han afgav flere skud.

Efter skudafgivelsen løb pistolmanden tilbage og satte sig ind på højre forsæde, og de to personer kørte væk.

Passaten kørte til P-plads ved Træets Kvarter i Ballerup, hvor den senere blev fundet udbrændt.

Bilen havde reg.nr. AR95501, og den er stjålet fra en adresse på Bavneåsen i Hedehusene mellem jul og nytår i 2017.Bilen er set ved Træets Kvarter i Ballerup både før og efter drabsforsøget.

Københavns Politi Afdelingen for Organiseret Kriminalitet har valgt at offentliggøre vedhæftede video i håb om, at nogen kan genkende personen i mørkt tøj, der afgiver skud, eller kan give oplysninger om, hvem der har haft rådighed over Passaten i perioden efter brugstyveriet og indtil bilen bliver brændt af.

Det er politiet opfattelse, at gerningsmanden iført mørkt tøj kan genkendes ud fra beklædning, statur og gang/løbestil siger politikommissær Carsten Lerbjerg

Henvendelser fra borgere bedes rettet til 1-1-4.