Københavns Politi efterlyser gerningsmand til voldtægt


Overvågningsvideo med gerningsmanden fra en bus. Den unge mand har meldt sig selv. Derfor er han anonymiseret på billederne.


I forbindelse med voldtægt begået søndag den 7. juni 2015 ca. kl. 05:45 efterlyser Københavns Politi gerningsmanden. Voldtægten fandt sted i en gangtunnel ved Helgensvej/Blegdamsvej 80, 2100 København Ø.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det skriver Københavns Politi i en efterlysning.

Den forurettede kvinde steg på bus nr. 3A på Enghavevej ud for nr. 5, for at køre til Østerbro. Gerningsmanden steg på bussen samtidig og de sad ved siden af hinanden i bussen. Begge steg af bussen på Blegdamsvej, hvor gerningsmanden tvang kvinden ned i gangtunnel lige ved busstoppestedet på Blegdamsvej, hvor hun blev voldtaget.

Gerningsmanden beskrives som værende;

Mand, hvid, dansk af udseende, ca. 180-190 cm høj. Alm. af bygning. Mellemblond hår, som er skrabet tilbage i en lille hestehale. Lige næse.

Gerningsmanden var iført en sort jakke med knapper i højre side og en rød/lilla, muligvis ternet skjorte. Han havde hvid/sorte sko/sneakers på med sort bund, hvide såler.

Da gerningsmanden forlader bussen, har han forurettedes grå tørklæde på. Talte københavnsk.


Den mulige gerningsmand.

Henvendelse med oplysninger til Københavns Politi på 114 eller tlf. 33141448.