Taget med 716 gram amfetamin og narko-regnskab


Arkivfoto


En mand og en kvinde blev torsdag anholdt og sigtet for salg af narko. Politiet fandt 716 gram amfetamin og et ‘narkoregnskab’ i deres lejlighed.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Politiets specialpatrulje ransagede torsdag klokken 13.22 en lejlighed i St. Jørgens Park i Næstved.

Her fandt betjentene 716 gram amfetamin og et såkaldt narkoregnskab.

Lejlighedens beboer, der er en 24-årig kvinde, samt en 26-årig mand fra Borup blev anholdt og sigtet for salg af narkotika.

De forventes fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved fredag.