Arkivfoto
Lokal Brugsen i Randers blev mandag udsat for røveri, da en yngre mand truede ekspedienten med pistol til at udlevere kontanter.
Røveriet fandt sted på Gl. Viborgvej i Randers kort før klokken 13. Efter røveriet stak manden af i en ældre sort personbil med tonede ruder.
Politiet beskriver røveren som en mand medarabisk af udseende, 20-25 år, iført sort hættetrøje samt mørke cowboy ‘hip-hop’ bukser. Manden var bevæbnet med en sort pistol.