Ungdomspolitiker sprøjtede peberspray i hovedet på gaderøvere


Næstformanden for Liberal Alliances Ungdom med peberspray. Foto fra Facebook.


Næstformanden for Liberal Alliances Ungdom måtte natten til fredag bruge en peberspray, da han blev overfaldet af to personer som truede ham med en kniv.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Nicolai Oster var ude og gå en tur i København da to personer af mellemøstlig udseende stoppede ham og truede med en kniv. De forlangte at få hans penge ellers ville de stikke ham ned.

Da jeg er ude og gå en tur, så ser jeg to mørke skikkelser komme i mod mig, og jeg tænker ikke videre over det, før de to nærmere sig mig. Da de to mørke skikkelser er en meters penge fra mig – to mørkklædte indvandrer af mellemøstlig udseende i alderen 18-25, 180-185 cm – så hiver den ene en ulovlig kniv (butterfly vist nok) frem og siger, at de skal have alle mine ting, ellers stikker de mig ned, skriver Nicolai Oster på Facebook.

Nicolai bliver meget chokeret og bange. Han vil ikke aflevere sine penge og tager sin peberspray frem og sprøjter dem i hovedet. Derefter løber han alt hvad han kan.

Jeg vælger, at sige “okay, okay”, stikker min hånd i jakkelommen, og jeg hiver min peberspray op af lommen og sprayer dem begge i hovedet, og så løb jeg ellers, som jeg ikke troede, jeg kunne løbe, skriver Nicolai Oster på Facebook.

Nicolai ved godt at en peberspray er ulovlig, men han fortryder intet. Tværtimod, Nicolai vil gerne have gjort peberspray lovlig.

Havde jeg ikke haft denne lille peberspray, havde jeg som minimum mistet mine personlige værdier – og i værste tilfælde mit helbred. Jeg er glad for, at jeg vælger mig selv, mine ejendomme og mit liv over politikernes formynderiske love, skriver Nicolai Oster.

Nicolai skriver i sin Facebook-opdatering, at han har det ok men er chokeret.

Sidste år i juni blev ungdomspolitikeren stoppet for af politiet på Christianshavns Metro-station. Betjentene mistænkte ham for besiddelse af hash og visiterede ham. Nicolai fik den store tur og blev grundigt kropsvisiteret af en betjent, som undersøgte hvad han havde i underbukserne. Nicolai filmede det hele med sin mobiltelefon og lagde det ud på Facebook.

I september måned blev Nicolai slået af en demonstrant under en demonstration mod nedskæringer i uddannelsessystemet. Nicolai stillede sig provokerende op med et skilt, hvor der stod: Forkælede møgunger. En demonstrant fandt det så provokerende, at han nikkede Nicolai en skalle. Overfaldet blev filmet og delt på de sociale medier. Direktøren for Saxo Bank og medlem af Liberal Alliance Lars Seier Christensen udlovede herefter en dusør på 10.000 kroner for oplysninger om gerningsmanden.