Måtte vriste sig fri: 11-årig pige overfaldet på vej hjem fra skole


Arkivfoto


En 11-årig pige er blevet overfaldet af en mand på vej hjem fra skole i Birkerød i Nordsjælland. Hun slap væk ved at vriste sig fri og fik hjælp af en anden mand. Nu efterlyser politiet hjælperen.

Like localeyes.dk på Facebook

Overfaldet skete tirsdag den 19. maj ved 15-tiden på Nobisvej ud for nr. 13-15.

Her blev den lille pige overfaldet af en mand, men det lykkedes hende at vriste sig fri og løbe fra manden.

Ud for indkørslerne til Nobisvej nr. 78-80 fik hun fat i en anden mand, som hun fortalte, hvad der var sket. Denne mand rådede pigen til at skynde sig at løbe hjem.

Manden, der hjalp pigen, beskrives som værende 40-50 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning og med tyndt kort gråt hår. Han brugte briller, og har mellemrum mellem tænderne.

Politiet vil meget gerne i kontakt med denne mand, da han kan have oplysninger, som kan hjælpe politiet med at opklare sagen.

Politiet vil også gerne i kontakt med andre beboere i området, der har set noget, som kan hjælpe dem med at opklare sagen.

Pigens vej hjem fra skolen var ad Nobisvej, i retning fra Ravnsnæsvej, ad sti til Nobisvej, og herefter ad Nobisvej mod Keilstruplund.

Har du oplysninger i sagen, bedes du kontakte politiassistent Camilla Lund på e-mail cel003@politi.dk eller ringe 1-1-4.