Mand dræbt i ulykke mod betonblander


En 43-årige mand døde fredag formiddag efter han fredag morgen kl. 6.38 i sin personbil stødte sammen med en betonblander på Frederikssundsvej.


En 43-årige mand døde fredag formiddag efter han fredag morgen kl. 6.38 i sin personbil stødte sammen med en betonblander på Frederikssundsvej.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det skriver BT

Ulykken skete på Frederikssundsvej ved Havelse Mølle mellem frederikssund og Frederiksværk.

Ifølge vagtchef ved Nordsjællands Politi Hans Jakob Rechendorff kom personbilen og betonblanderen kørende i hver sin retning, da personbilen pludselig kørte over i den modkørende vejbane.

»Personbilen skifter pludselig vognbane og kommer over i lastbilens bane. Lastbilchaufføren forsøger at undvige, men rammer bilen. Undvigemanøvren og sammenstødet gør, at lastbilchaufføren mister herredømmet over betonblanderen, der vælter, siger Hans Jakob Rechendorff til bt.dk

Føreren af personbilen er en mand fra Frederiksværk. Han blev hårdt kvæstet og sad fastklemt ved ulykken. Redningsmandskabet måtte skære den kvæstede mand fri fra bilvraget. Han blev herefter fløjet til Rigshospitalet i en helikopter. Men hans liv stod ikke til at redde.

Lastbilchaufføren, en 51 årig mand slap med mindre kvæstelser og blev kørt til tjek på skadestuen.

Ved ulykken lækkede betonblanderen og der flød cement ud på vejen. Vejen er fredag formiddag blokeret. Oprydningsarbejdet er i fuld gang, og vejen ventes åbnet igen lige efter middag.