Flakka: Ny syntetisk narko er en dræber – folk ‘koger’ ihjel


Flakka – foto fra DEA.


Et nyt narkotika hærger i Florida i USA, og det har krævet ikke mindre end 18 døde siden september sidste år.

Det skriver New York Times.

Det nye syntetiske narkotika går under navnet ‘Flakka’, som kan oversættes til smuk, elegant og charmerende kvinde.

Stoffet giver brugerne stærke paranoide hallucinationer. Brugerne tror de bliver superstærke, hvilket kan have fatale følger.

De kraftige bivirkninger gør, at folk bliver paranoide, ultra voldelige eller løber skrigende og forvildet rundt.

En påvirket mand sparkede fx en orkansikret dør ind på en politistation, beretter CNN.

Flakka minder om kokain og metamfetamin. Det kan både ryges, indsprøjtes og sniffes og kan typisk købes for fem dollars, hvilket svarer til mindre en 40 danske kroner.

Når folk dør af stoffet, sker det som oftest fordi kroppen overopheder og deres temperatur stiger voldsomt.