Ung mand anholdt: Forsøgte at sælge kokain til anmelder


Ung mand forsøgte at sælge kokain til anmelder. Arkivfoto


Søndag morgen klokken 5.17 blev en politipatrulje kontaktet af en person i Jernbanegade i Næstved, som oplyste, at han netop var blevet tilbudt at købe noget kokain.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Patruljen runderede herefter i området og så to personer, som svarede til beskrivelsen. Patruljen rettede henvendelse til personerne og ved visitationen af den ene – en 18-årig mand fra Næstved – fandt betjentene i alt 5,6 gram kokain samt et mindre kontantbeløb.

Den 18-årige blev herefter anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og han blev løsladt igen søndag klokken 11.