Overfald ved McDonalds: 16-årig slog betjent i hovedet


På politistationen i Nykøbing lykkedes det den 16-årige, at slå ud efter og ramme en betjent i ansigtet med et knytnæveslag. Arkivfoto


To unge mænd blev umotiveret overfaldet ved en McDonalds i Nykøbing. En 25-årig og en 16-årig mand blev anholdt. Den 16-årig slog en betjent i hovedet på

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Tidligt lørdag morgen blev en 20-årig og en 22-årig mand, begge fra Sakskøbing, overfaldet ved McDonald’s på Skovboulevarden i Nykøbing.

Tilsyneladende uprovokeret fik den 20-årige nikket en skalle af en anden, der stod uden for stedet og det førte til et slagsmål, hvor de to unge mænd fik nogle slag og spark af to overfaldsmænd.

Politiet blev tilkaldt, og på baggrund af vidneforklaringer blev en 25-årig mand fra Nykøbing anholdt sammen med en 16-årig dreng fra Nykøbing. De blev begge sigtet for vold.

Den 25-årige blev løsladt på stedet efter en afhøring, men den 16-årige var så opfarende og fuld, at han måtte tages med ind på politistationen. Her lykkedes det den 16-årige at slå ud efter og ramme en betjent i ansigtet med et knytnæveslag. Den unge mand blev også sigtet for vold mod politiet.

Først lørdag klokken 11.25 blev den 16-årige løsladt igen, og de sociale myndigheder er underrettet om sagerne.