Blomster lagt ved synagogen i Danmark efter terrorangrebet.
Siden terrorangrebene i København i februar har såvel synagogen i Krystalgade som den jødiske skole Carolineskolen været under bevogtning af bevæbnede politifolk, og sådan skal det ifølge Rigspolitiet være “indtil videre”.
Men formanden for Det Jødiske Samfund, Dan Rosenberg Asmussen, efterlyser en beslutning om en permanent bevogtningsplan. Det skriver Kristeligt Dagblad.
– Lige nu føler vi os meget trygge, fordi der er et massivt politiopbud ved alle jødiske institutioner. Men vi hæfter os ved, at det af rigspolitichefen beskrives som ekstraordinært og midlertidigt, og derfor er vi nervøse for, at sikkerhedsniveauet på et tidspunkt vender tilbage til samme niveau som før angrebet, siger Dan Rosenberg Asmussen.
Siden Rigspolitiets evaluering af politiets håndtering af terrorangrebene blev offentliggjort sidste onsdag, har der været intens debat om, hvorvidt politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) både før og under terrorangrebet havde mindre fokus på risikoen for danske jøder, end hvad man kunne forvente efter terrorangrebene måneden forinden i Paris.
LÆS OGSÅ: Terror-natten: Fotografer fra Local Eyes fanget i skudlinjenCarsten Bagge Laustsen er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har forsket i krigen mod terror. Han slår fast, at det naturligvis ikke er muligt at gardere sig hundrede procent mod et terrorangreb.
– Terrorangrebet i København kan meget vel have den effekt, at vi ikke længere kan undgå at have bevæbnede vagter stående på udvalgte steder ved jødiske institutioner. Men det er ikke usædvanligt, at efterretningstjenester og terrorforskere nøjes med at formulere sig i foreløbige vurderinger, siger han.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) har da heller ikke sagt, at bevogtningen af de jødiske institutioner, som der efter terrorangrebet blev afsat 20 millioner kroner til, vil blive afblæst. Hun har udtalt, at den fremtidige bevogtning er “nødt til at bero på en politifaglig vurdering”.
/ritzau/
