Kagerøver fik dårlig samvittighed og meldte sig selv


Arkivfoto


Torsdag kort før klokken 17 var personalet i Aldi på Tjørne Allé i Slagelse udsat for et røveri, da en yngre mand kom ind i butikken og truede med en kniv, mens han sagde, at det var et røveri.

Like localeyes.dk på Facebook

Han gik derfra med en pakke kanelgifler og en æske chokoladedonuts og sagde til ekspedienten, at hun godt kunne ringe efter politiet.

Derefter satte kagerøveren sig på en bænk i nærheden. Men han var væk, da betjentene kom til stedet.

Kagerøveren havde fået dårlig samvittighed og var gået hen til politistationen for at melde sig selv. Det drejer sig om en 21-årig mand med ukendt adresse. Han blev anholdt og sigtet for røveri.