Tre unge voldtog sovende pige til fest


Pigen havde imidlertid fået nok af at feste og var derfor gået i seng og lå og sov, da de unge mænd sneg sig ind og voldtog hende. Arkivfoto

Retten i Svendborg har idømt tre unge på 16, 17 og 18 år seks måneders fængsel for voldtægt af en 16-årig pige.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

De tiltalte og pigen var sammen til en privat fest, da voldtægten fandt sted.

Pigen havde imidlertid fået nok af at feste og var derfor gået i seng og lå og sov, da de unge mænd sneg sig ind og voldtog hende.

De tiltalte blev dømt for at have udnyttet, at pigen på grund af træthed og påvirkning af alkohol ikke var i stand til at modsætte sig deres handlinger.

Straffen blev gjort betinget med tilsyn af Kriminalforsorgen.

De dømte vil nu overveje, om de vil anke dommen til landsretten.

/ritzau/