39-årig tævet med knippel af indbrudstyv


Da han kom ud i gangen, mødte han en mand, som han kom i klammeri med og som slog ham flere gange i hovedet med en knippellignende genstand. Arkivfoto


Tirsdag den 21. april 2015 kl. 0926 anmeldte en 39 årig mand der bor på Jægersborgvej i Lyngby, at han kort forinden havde opdaget en indbrudstyv og herunder var blevet slået flere gange i hovedet med en knippellignende genstand.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Han opholdt sig i sin lejlighed, da der blev ringet på døren flere gange, uden at han dog ønskede at åbne.

Kort efter hørte han noget rumsteren ved hoveddøren, hvorefter den blev åbnet.

Da han kom ud i gangen, mødte han en mand, som han kom i klammeri med og som slog ham flere gange i hovedet med en knippellignende genstand. Klammeriet fortsatte ud på trappeopgangen.

Ved klammeriet fik han flere flænger i hovedet.

A flygtede fra stedet i til en personbil, som kørte i ukendt retning.

Han beskrives som:

A: mand, mellemøstlig af udseende, 30-40 år, 175-180 cm, normal til spinkel af bygning, brun/gullig i huden, lidt tyndt ansigt, daggamle skægstubbe, kort sort hår, iført beige kort jakke og mørke bukser.

Forurettede blev kørt til sygehuset for behandling af skaderne, der ikke er livstruende.

Nordsjællands Politi er meget interesseret i at høre fra vidner, der har opholdt sig i området omkring gerningstidspunktet.

Eventuelle henvendelser fra pressen til pressekoordinator Henrik Suhr, tlf. 7258 6688.