Politiet efterlyser denne mand for blasfemisk graffiti


Her ses gerningsmanden på en Statoil-tank i Roskilde. Foto: Politiet.


‘Fuck Jesus’, har denne hærværksmand skrevet på døren til domkirken i Roskilde. Politiet efterlyser en mand på en trehjulet knallert, som har lavet hærværk flere steder i byen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Politiet skriver i en efterlysning:

En graffitimaler, som politiet tidligere har bedt om hjælp til at få identificeret, er endnu ikke fanget og fortsætter med at lave hærværk i Roskilde. Mange steder rundt om i Roskilde by har gerningsmanden lavet ”tags” blandt andet med bogstaverne STW og et haletudse-symbol.


Her ses hærværk i Roskilde, hvor gerningsmanden har skrevet ‘STW’. Foto: Politiet.

Hærværket har foreløbigt kostet ejerne af de ramte bygninger og genstande flere hundrede tusinde kroner til afrensning af graffiti og udbedring af skader.

Det er især gået ud over domkirken, hvor der i weekenden 18/19. april blev malet graffiti på en dør til kirken, og kirkens blomsterkummer blev væltet.


Her ses kirkedøren i Roskilde, hvor en gerningsmand har skrevet ‘Fuck Jesus’ og tegnet en haletudse. Foto: Politiet.

Personer, der har oplysninger i sagen eller evt. har kendskab til, hvem der kunne stå bag hærværket, bedes kontakte lokalpolitiet i Roskilde på tlf. 114.


Her ses gerningsmanden på en Statoil-tank i Roskilde. Foto: Politiet.