Anholdt to gange for at gå uden bukser


Første gang blev politiet kaldt til Banegårdspladsen i Næstved klokken 11.07, fordi den 48-årige gik rundt med bukserne trukket ned og sparkede til tomme øldåser. Arkivfoto


Mandag lykkedes det for en 48-årig mand fra lokalområdet, at blive anholdt to gange for, at gå rundt
uden bukser på.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Første gang blev politiet kaldt til Banegårdspladsen i Næstved klokken 11.07, fordi den 48-årige gik rundt med bukserne trukket ned og sparkede til tomme øldåser.

Han blev anholdt klokken 11.20 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Næstved.

LÆS OGSÅ: Anholdt: Stiv ungersvend viste bar røv til betjente
Efter løsladelsen klokken 17.33 gik der et par timer, før politiet igen fik en anmeldelse om den 48-årige. Klokken 21.50 blev han igen anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi han sad i Jernbanegade med bukserne trukket ned.

Denne gang fik han en overnatning i detentionen og blev løsladt tirsdag morgen klokken 6.25.