Arkivfoto
En 29-årig kvinde blev kontaktet af to ukendte mænd på vej hjem fra en bytur. De ville have sex med kvinden, men hun afviste dem. Mændene greb herefter fat i kvinden og smed hende pludselig i vandet.
Kvinden var på vej hjem fra en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg, da overfaldet skete.
De to mænd kontaktede kvinden, da hun gik langs havnefronten kort før Limfjordsbroen. Her begyndte de at tale til kvinden og gøre tilnærmelser.
Hun kendte ikke de to mænd og afviste dem, men det faldt ikke i god jord. Mændene greb fat i hende og skubbede hende ud over kajkanten og ned i vandet. Herefter forsvandt de to mænd fra området.
Kvinden svømmede hen til en stige ved kajen og kom op på kajen igen, hvorefter politiet blev kontaktet. Der blev ligeledes sendt en ambulance til stedet, idet kvinden var afkølet efter turen i vandet.
Kvinden kunne kun give et meget sparsomt signalement af de to mænd, idet hun ikke tydeligt have set dem: Ukendt alder og højde, de talte dansk med accent og var af udenlandsk herkomst.
Politiet søger vidner der har set eller hørt hvad der skete ved episoden på havneområdet øst for Limfjordsbroen og kan kontaktes på 114.