Tørstig svensker: Kørte med overlæs af øl og vand på 41 procent


Arkivfoto


Tirsdag blev en svensk indregistreret varebil stoppet, da den kørte af færgen i Rødby. Varebilen var overlæsset med øl og vand, og førerne må have været tørstig. Bilen var overlæsset med 41%, svarende til et overlæs på 1.230 kg.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Betjente ved færgen bemærkede at varebilen var mere læsset mere end godt var, og bilen blev standset til kontrol.

Føreren, en 47-årig mand fra Örebro blev bedt om at køre med til en kontrolvejning. Her blev det afsløret, at bilen havde et overlæs på 1.230 kg, hvilket svarer til et overlæs på 41 procent.

Den 47-årige mand blev sigtet for at køre med overlæs, og han fik besked om, at han ikke måtte køre videre, før bilen var lettet for så mange vand og øl, at det passede med bilens tilladte totalvægt.