Arkivfoto
En mand blev i bogstavelig forstand taget med bukserne nede. Han var i fuld gang med at onanere midt på perronen på en togstation, da han blev taget af politiet.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Episoden skete i weekenden på Viby Station nær Roskilde. Politiet fik en anmeldelse om, at en mand stod og onanerede på perronen.
Og manden var stadig i gang med sit forehavende, da politiet kom frem til stedet, og blev således taget på fersk gerning.
Manden er 21 år og fra Albertslund. Han blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Den anholdte blev løsladt senere samme dag.