21-årig trak kniv mod unge piger: Dømt for tvang og forsøg på voldtægt


Arkivfoto


En 21-årig mand fra Randers blev fredag dømt skyldig i flere forhold af blufærdighedskrænkelse, ulovlig tvang samt et forsøg på voldtægt af særlig farlig karakter. Ofrene var unge piger mellem ni år og 16 år..

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Ofrene for overgrebene er fire unge piger fra Randers-området. Pigerne var på gerningstidspunktet i alderen ni til 16 år.

Den 21-årige begik alle forholdene fra maj til september 2014, hvor han blev anholdt.

Voldtægtsforsøget blev karakteriseret som særlig farlig, da der blev anvendt kniv.

I flere af forholdene lykkedes det ikke gerningsmanden at få held med sit forehavende blandt andet på grund af modstand fra pigerne og indblanding fra forbipasserende.

Den 21-årige blev dømt til anbringelse på en sikret institution for personer med vidtgående psykiske handicaps. Dommen blev anket til landsretten.