Dommer løslader tre efter mistænkeligt dødsfald


Politiet har valgt at sigte en kvinde på 24 år og to mænd på henholdsvis 18 og 24 år for vold med døden til følge, men beviserne var tilsyneladende for dårlige til en varetægtsfængsling.


En dommer i København har torsdag aften valgt at løslade tre personer, der var anholdt i forbindelse med et såkaldt mistænkeligt dødsfald, hvor en 22-årig kvinde onsdag aften blev fundet død på en adresse i Københavns nordvestkvarter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Politiet har valgt at sigte en kvinde på 24 år og to mænd på henholdsvis 18 og 24 år for vold med døden til følge, men beviserne var tilsyneladende for dårlige til en varetægtsfængsling.

LÆS OGSÅ: Mistænkelig dødsfald i København
Politikommissær Steffen Thaaning Steffensen sagde ellers tidligere torsdag, at omstændighederne omkring dødsfaldet var “meget mistænkelige”.

Det var dog inden, kvinden blev obduceret.

Københavns Politi har ikke flere oplysninger i sagen, men vil fredag vende tilbage med nyt – herunder resultat af obduktionen, lyder det torsdag aften klokken 21.15.

Kvinden blev fundet død på en adresse i Bispeparken onsdag klokken 19.15.

/ritzau/