Fodgænger påkørt: Politiet efterlyser flugtbilist


Arkivfoto


En mandlig fodgænger er tirsdag aften blevet påkørt af en bil ved boligområdet Hedeparken i Ballerup vest for København. Personen er overført til traumeafdelingen på Rigshospitalet.

Like localeyes.dk på Facebook

– Han blev bragt derind med politieskorte. Han har alvorlige skader og er i livsfare, siger Jeff Nielsen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

Politiet efterlyser en sølvgrå sedan-personbil – formentligt af mærket Subaru – der efter påkørslen kørte fra stedet i høj fart i sydlig retning. Bilen har sandsynligvis skader på fronten.

Den tilskadekomne er en 35-årig mand fra Polen.

/ritzau/