Umotiverede overfald gik ud over fire


– Her gik en gruppe mænd, herunder sigtede, som er den eneste identificerede, helt umotiveret til angreb på de fire personer, der alle blev sparket og slået, både stående og liggende, med kraftige skader til følge, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Arkivfoto


En 26-årig mand fremstilles onsdag formiddag i et grundlovsforhør i Aarhus.

Like localeyes.dk på Facebook

Politiet mener, at den unge århusianer sammen med en gruppe kammerater står bag fire umotiverede overfald, der blev begået med kort tids mellemrum 14. februar omkring klokken fem om morgenen.

Overfaldene fandt sted på Lille Torv i det centrale Aarhus ud for 7-Eleven.

– Her gik en gruppe mænd, herunder sigtede, som er den eneste identificerede, helt umotiveret til angreb på de fire personer, der alle blev sparket og slået, både stående og liggende, med kraftige skader til følge, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet anholdt den 26-årige tirsdag klokken 10.15.

– Der vil være anmodning om dørlukning. Politiet har derfor ikke yderligere oplysninger i sagen, lyder det fra politiet.

I forlængelse af overfaldene efterlyser politiet én af de forurettede, en ung dansk mand, der var i selskab med en gruppe piger.

Manden blev overfaldet ud for en shawarma-bar, der ligger ved siden af 7-Eleven.

/ritzau/