Mareridts-udlejer: Lejere udsat for grov voldtægt og drab


Den dræbte kvinde blev fundet i en kuffert, som var efterladt i et grønt område i Lyngby – ikke langt fra drabsstedet.


En 31-årige mand, som er sigtet for at dræbe en kvinde og putte hende i en kuffert, har mange flere uhyrligheder på samvittigheden. Det mener Nordsjællands Politi, som tiltaler manden for grov voldtægt, blufærdighedskrænkelse, ulovlig tvang, drab og usømmelig omgang med lig.

Det skriver BT.

I følge politiet stod manden bag en række overgreb mod sine kvindelige lejere i foråret og sommeren 2014. Det kulminerede med drabet på en 48-årig italiensk kvinde, hvis lig blev fundet i en kuffert.

LÆS OGSÅ: Kuffertdrab: I denne lejlighed blev hun dræbt
Manden er tiltalt for med kniv og halsgreb at true en kvinde til samleje og oralsex. Voldtægten skete den 8. maj 2014 og blev efterfølgende anmeldt til politiet. Det lykkedes dog ikke politiet at overbevise retten om at varetægtsfængsle manden, så han kom hurtigt på fri fod.

Godt en måned efter har manden fundet endnu en lejer, som han også voldtager. Det skete den 13. juni 2014. Hun blev også truet med kniv, og han tog halsgreb så hårdt på kvinden, at hun havde svært ved at trække vejret.

LÆS OGSÅ: Kuffertdrab: Drabssigtet truede voldtægtsoffer med kniv
Efterfølgende truede han kvinde til at tie om voldtægten, idet han ellers ville lægge kompromitterende billeder af hende på nettet og sende dem til hendes familie.

Halvanden måned senere gik det ifølge tiltalen helt galt for den 31-årige mand. Her endte hans overgreb med drabet på den 48-årige kvinde.

Retssagen begynder i juni og er berammet til at foregå over fem dage i retten i Lyngby.