4328 frivillige medlemmer af Hjemmeværnet har våben på privatadressen, men senest 30. marts skal bundstykkerne på våbnene afleveres og opbevares på centrale depoter rundt om i landet. Arkivfoto
Oven på attentaterne i København 14. og 15. februar er der kommet større fokus på, hvordan frivillige hjemmeværnssoldater opbevarer deres våben, og nu ændrer Hjemmeværnet sin praksis.
Det skriver flere medier.
Diskussionen udspringer af, at den formodede gerningsmand, Omar Abdel el-Hussein, brugte et stjålet våben.
4328 frivillige medlemmer af Hjemmeværnet har våben på privatadressen, men senest 30. marts skal bundstykkerne på våbnene afleveres og opbevares på centrale depoter rundt om i landet.
Et våben kan ikke bruges uden bundstykket.
Ud over inddragelsen af bundstykkerne vil de 4328 frivillige også få besøg af kontrollanter for at sikre sig, at våbnene opbevares forsvarligt.
Chefen for Hjemmeværnet, Finn Winkler, oplyser over for Berlingske, at det er en midlertidig løsning, og at man hos Hjemmeværnet leder efter en mere permanent løsning.
Bjarne Laustsen, kommitteret for Hjemmeværnet og socialdemokratisk folketingsmedlem, understreger da også, at det er et kortsigtet tiltag.
– Det er en midlertidig løsning, der er lavet, og så skal vi finde ud af en mere permanent løsning på det problem, som er opstået, siger han til DR Nyheder.
Ifølge Berlingske opbevares mellem 800.000-900.000 jagtvåben hjemme hos landets cirka 200.000 jægere.
Ved skudattentatet angreb gerningsmanden 14. februar et debatarrangement i Krudttønden på Østerbro i København, hvor den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard omkom i kugleregnen.
Senere angreb han synagogen på Krystalgade i indre København.
Omar Abdel Hamid El-Hussein blev den 15. februar skudt og dræbt af politiet foran en lejlighed på Svanevej 1 ved Nørrebro Station.
/ritzau/
