Efter iPhone og iPad kommer nu Apple Watch


Apple træder med sit smartwatch ind på et marked, hvor en række spillere allerede er i gang. Det gælder blandt andet sydkoreanske Samsung og LG og japanske Sony.


Apples chef, Tim Cook, præsenterede mandag aften dansk tid it-gigantens nye produkt: Apples Smartwatch – et smart ur.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Cook betroede inden afsløringen, at han “ikke kan leve uden det”.

Præsentationen skete ved en ceremoni i et teater i San Francisco, hvor en anden af Apples gigantsucceser for nogle år tilbage blev lanceret: Ipad.

LÆS OGSÅ: Apple udvikler el-bil i et hemmeligt projekt
LÆS OGSÅ: Nyt styresystem fra Apple: En ommer
Apple træder med sit smartwatch ind på et marked, hvor en række spillere allerede er i gang. Det gælder blandt andet sydkoreanske Samsung og LG og japanske Sony.

Analytikere forventer, at Apple vil mobilisere sit bagkatalog – at integrere sit smartwatch med iPhone og det tilhørende software-økosystem.

For eksempel knyttes der forventning til, at fitness-apps bedre kan udnyttes på de smarte ure fra Apple.

Uret udsendes i to størrelser i hver tre udgaver. Det billigste ventes i USA at komme til at koste 349 dollar (2400 kroner).

Cook kunne samtidig afsløre, at iPhone nummer 700 millioner er blevet solgt for ganske nylig.

/ritzau/