Yahya Hassan dømt skyldig i vold


Yahya Hassan har nægtet sig skyldig i sagen. Blandt andet har han berettet om, hvordan flere personer på grillbaren virkede truende over for ham, og at han blot forsøgte at beskytte sig selv. Arkivfoto


Retten i Aarhus kender digteren Yahya Hassan skyldig i at have slået en ung mand i forbindelse med en bytur i Aarhus i februar sidste år.

Like localeyes.dk på Facebook

Den 19-årige digter idømmes betinget fængsel i fire måneder med to måneders prøvetid, hvor han ikke må begå noget strafbart.

Gør han det, bliver straffen udløst. Straffen skal imidlertid ses i lyset af en anden dom, som Hassan tidligere har fået i landsretten for berigelseskriminalitet.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan sigtet for vold: Nu begynder retssagen
LÆS OGSÅ: Kendis-digter nægter knytnæveslag under bytur
Her fik han fire måneders betinget fængsel, og ifølge Retten i Aarhus er der ikke grundlag for at øge den straf på baggrund af voldshændelsen i Aarhus.

Ikke desto mindre var Yahya Hassan tydeligt frustreret over dommen og ankede øjeblikkeligt til landsretten.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan sigtet for vold: Livvagt vidner i sagen
LÆS OGSÅ: Truede Yahya Hassan: Han svinede min gud og profet til
Han kræver frifindelse og forlod mandag eftermiddag Retten i Aarhus med vrede skridt.

Anklager Mette Venge Olesen var imidlertid heller ikke helt tilfreds. Hun havde krævet digteren idømt en ubetinget fængselsstraf på 30-40 dage.

Omvendt talte Yahya Hassans advokat, Claus Bonnez, for frifindelse.

Under sin procedure argumenterede han for, at der var tale om nødværge – eller måske blot en refleks – da Hassan løftede sin arm og ramte IN (forurettede).

Men det var retsformanden ikke enig i.

Under domsafsigelsen fastslog hun, at der var tale om vold, og at Hassans reaktion ikke kunne begrundes i nødværge.

Hændelsen foregik 15. februar sidste år foran grillbaren Ali Baba i Aarhus, efter at Yahya Hassan havde været en tur i byen sammen med sin kæreste og hendes veninde.

Her henvendte IN sig til Yahya Hassan, og på et tidspunkt ramte Hassans arm eller hånd IM enten i hovedet eller på brystet.

/ritzau