Betjent med sort arbejde: Skal betale 225.000 kroner til Skat


Arkivfoto


En betjent, der i en årrække solgte huse for byggefirmaet SR-Design i Næstved, har erkendt, at han arbejdede sort og snød i Skat.

Det skriver Sjællandske.

Sagen var tæt på at blive fremmet i retten, men kort før indrømmer betjenten pludselig forholdet og accepterer kravet fra Skat.

Betjenten skal nu betale en regning til Skat på 225.000 kroner, hvor af 110.000 er en klækkelig bøde.

Derudover risikerer betjenten at det får konsekvenser for hans arbejde, fx degradering eller afskedigelse, men det er endnu ikke afgjort.