49-årig fynbo idømt tre års fængsel for sexmisbrug af steddatter


Arkivfoto


En 49-årig mand bosiddende på Fyn fik tirsdag tre års ubetinget fængsel. Han blev dømt for at have udnyttet sin steddatter seksuelt gennem fire år.

Misbruget startede da steddatteren var 16 år.

Manden er dømt for igennem fire år at have uøvet ulovlig tvang overfor pigen, herunder psykisk pres og manipulerende og kontrollerende adfærd overfor hende, sådan at hun var ude af stand til at modsætte sig hans seksuelle handlinger og krav om seksuel adfærd.

Den dømte har siddet varetægtsfængslet siden august måned.

Manden modtog dommen og sidder fortsat varetægtsfængslet indtil afsoning kan ske.