Video fra The Mladic Files, et projekt fra United States Holocaust Memorial Museums program til forebyggelse af folkemord. Projektet undersøger de uhyrligheder, som fandt sted under kommandoen af den bosniske general Ratko Mladic.
Bemærk, vi har klippet videoen og fjernet de sekvenser, hvor ofrenes ansigter kan ses, og hvor de bliver henrettet.
De amerikanske myndigheder har fundet frem til omkring 300 bosniske indvandrere, som menes at have hemmeligholdt deres involvering i krigsforbrydelser – herunder massakren i Srebrenica i 1995 – og vil forsøge at få mindst 150 af dem deporteret.
Det rapporterer The New York Times.
Bosnierne var blandt personer, der flygtede fra urolighederne i Bosnien i forbindelse med krigen i det tidligere Jugoslavien.
Antallet kan på sigt komme op på over 600, skriver avisen. Det kan ske, når myndighederne får indblik i flere papirer fra Bosnien.
– Jo mere vi graver, desto flere dokumenter finder vi, siger historiker Michael MacQueen fra den amerikanske immigrations- og toldmyndighed (ICE).
Mange af de mistænkte bosniere er tidligere soldater. En af dem er i dag fodboldtræner, en anden metalarbejder, og fire arbejder på kasino i Las Vegas, lyder eksemplerne i The New York Times.
Nogle har i dag opnået amerikansk statsborgerskab.
Beviserne peger angiveligt på, at halvdelen af de 300 bosniere kan have taget del i massakren i Srebrenica, hvor 8000 muslimske mænd og drenge blev dræbt af det bosnisk-serbiske militær i løbet af fem sommerdage i 1995. Ofrene blev gemt i massegrave.
Det skete hen mod slutningen af en krig, der kostede omkring 100.000 mennesker livet. Det er senere blevet fastslået, at der blev begået folkemord i Bosnien.
Efter Srebrenica-massakren greb Nato ind og tvang parterne til en våbenhvile.
Gnisten til krigen blev tændt, da EU i 1992 anerkendte den tidligere jugoslaviske republik Bosnien som en uafhængig stat.
Såvel den daværende leder af de bosniske serbere, Radovan Karadzic, og chefen for den bosnisk-serbiske hær, Ratko Mladic, sidder på anklagebænken ved krigsforbryderdomstolen i Haag.
/ritzau/Reuters
