Islamisk Stat angriber militærbase med danske soldater


Arkivfoto


Islamisk Stat har indtaget byen al-Baghdadi i den irakiske Anbar-provins, få kilometer fra militærbasen Ain al-Asad, hvor danske og amerikanske soldater uddanner irakiske sikkerhedsstyrker, og IS har allerede angrebet militærbasen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Ifølge USA’s oplysninger var der flere selvmordsbombere blandt de Islamisk Stat-krigere, der angreb basen.

Ingen af de 120 danske soldater på basen har været involveret i kampe, og ingen er kommet noget til, oplyste forsvaret tidligere på dagen.

En talsmand for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, siger, at den islamistiske gruppe har indtaget byen i løbet af de seneste dages kampe.

– Vi vurderer, at de nu har taget kontrol med al-Baghdadi, siger talsmanden, admiral John Kirby.

/ritzau/AFP